Ukendt Kunstner – Et yndigt komma

Duoen Ukendt Kunstner synger på sidste vers, og deres sidste planlagte koncert i hjembyen København blev et fint og yndigt komma i historien om Hans Phillip og Jens Ole.

I sidste uge fortalte hip-hop gruppen på deres Facebook-side, at de vil stoppe samarbejdet. Overskrifterne gik på, at drengene følte sig “udbrændte” efter lidt over fire år sammen som Ukendt Kunstner.

Men det har også været fire år med fart på. Jeg husker tydeligt, da Peter Falktoft fra Monte Carlo begyndte at skamspille ‘Neonlys’ på P3 tilbage i 2013. Samme år blev EP’en med samme navn kåret til årets danske urbane udgivelse ved Danish Music Awards. Hvis det ikke er en ilddåb, så ved jeg ikke, hvad der er.

Foran Falconer Salen er der masser af mennesker fredag aften. Der er halvanden time til koncertstart, men der er allerede masser af kø til garderoben og til baren. Udenfor står tre drenge og ryger. Den ene siger, at han kommer til at savne Ukendt Kunstner, fordi man kender til de problematikker, Hans Philip skriver om. Jeg tænker med det samme på teksten til ‘Stein Bagger’ og tænker, om han tit oplever, at “perkerne på blokken har pistoler på sig”. Han griner og ryster på hovedet, da jeg spørger ham, om det er dét, han mener.

“Men Jens Ole skal nok blive i gamet. Han er for dygtig til andet,” siger knægten, inden han går ind efter flere øl og en god plads. Jeg tenderer til at være enig. Men jeg tror også, Hans Philip vil blive i branchen. Hans pen er skarp og spydig, så jeg håber for dansk musiks skyld, at han har tænkt sig at blive ved med at skrive tekster.

Første gang, jeg så Ukendt Kunstner live, var i VEGA sammen med Sivas. Allerede dengang kunne det ses, at duoen rykker i folk – og især hos den unge generation. Musikken har på en eller anden måde ramt helt rigtigt. Det gik igen fredag aften i Falconer, hvor størstedelen af de fremmødte var i gymnasiealderen og kunne synge med på det meste.

Hans Philip var fra start helt på toppen og fyldt med frække moves, som mindede meget om Drakes dans i ‘Hotline Bling’. Allerede ved andet nummer kom Sivas løbende ind fra højre for at rappe sin del af ‘Lige Nu’ fra seneste udgivelse. Et nummer, som på pladen langt fra er lige så festtungt, som det bliver, når hele Falconer hopper op og ned, mens de peger på deres venner og synger med.

Efter tre EP’er og og to studiealbums er dette altså enden på det Ukendt Kunstner, vi kender i dag. Hvordan det fremover vil blive, ved vi ikke endnu, men lynkarrieren vil blive husket for den store succes, den blev. Stjernerne er faldet ned over duoen i flæng fra både fans og anmeldere. Især seneste album, Den Anden Side, har fået masser af ros med på vejen. Det blev mere tungt og melankolsk end de tidligere takter fra Philip og McCoy, men stadig med den lette, elektroniske hip-hop lyd.

Generelt bliver den tunge lyd hævet op over melankolien, når den bliver præsenteret i Falconer. De mange følelser gemmes væk i hip-hoppen og festen. Men så begynder Hans Philip at synge ‘Mand Over Bord’. Et godt, men middelmådigt nummer at lytte til. Især efter først at have hørt det live. For den performance – den nerve – som Hans Philip præsenterer det nummer med. Det vil sidde fast i mig. Og jeg vil aldrig kunne nyde det nummer mere på pladen.

Koncerten varede en time plus ekstranumre. Ekstranumrene var – ikke overraskende – ‘Fucking Nummer’, ‘Neonlys’ og bandets nok største succes: ‘Stein Bagger’. Men det er næsten lige før, jeg havde glemt, at der manglede tre så store. Det går op for én, hvor mange hits, Ukendt Kunstner har haft udover ‘Stein Bagger’. Hvilket også er et anbefalelsesværdigt nummer at opleve live. Det er stadig noget det vildeste at have set, da det blev spillet på Roskilde Festival tilbage i 2015.

Det er min sikre overbevisning, at Jens Ole og Hans Philip ikke går i musikglemmebogen med Ukendt Kunstner – men jeg tror også på, at det langt fra er sidste gang, vi har hørt musik fra de to herrer.

Ukendt Kunstner, Falconer Salen
Foto: Daniel Nielsen

Se hele galleriet fra koncerten HER.

Se også

Paledusk og Thornhill kæmpede bravt i Pumpehuset

Torsdag aften var der udsolgt metalbrag i Pumpehuset, hvor fire bands fra tre kontinenter leverede smæk for skillingen. Paledusk, Thornhill, Silent Planet stod alle på plakaten under hovednavnet Polaris, og normalt ville vi blot bringe en anmeldelse af sidstnævnte, men denne gang har vi valgt en anden retning.

Botch satte dobbelt streg under facit i Lille Vega

De amerikanske ikoner sang onsdag aften deres svanesang i Lille Vega. Bandet som definerede en genre før de gik i opløsning i 2002, beviste på overbevisende vis hvorfor de fortjener deres plads blandt de bedste bands i musikhistorien. Denne anmeldelse er til dem som ikke kunne opleve koncerten selv, da alle som var til stede, allerede ved præcis hvor fabelagtig en aften det var.

The 1975 – Fremstillet, opstillet og velspillet

Søndag aften var det blevet KB Hallens tur til at tage imod de engelske poprockere i The 1975. Bandet med den karismatiske frontmand Matty Healy er kendt for deres energiske koncerter og Healys kontroversielle udtalelser på og udenfor scenen. Aftenens koncert var for længst udsolgt, publikum stod klar, både på musikken og i særdeleshed Healy, men da tæppet gik ned, manglede der alligevel noget.

Niall Horan delte kærlighed ud i København

Grundet fotorestriktioner måtte Poplish ikke medbringe egen fotograf til...
spot_img
Emmy Musse Mortensen
Emmy Musse Mortensen
Anmelder med hang til tunge beats og intens stemning under liveperformances. Har garanteret dårligere smag end dig.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Ukendt Kunstner - Et yndigt kommaEn smuk afslutning på Ukendt Kunstner, som vi kender det. Skål og tak for nu, drenge. Med håbet om et "på gensyn".