Hvorfor har Danmark brug for Engage?

I dag åbnede Ticketmaster for billetsalget til endnu en festival på Refshaleøen. Denne gang er det med et ganske bestemt fortegn. Det er nemlig møgbilligt, hvis man er veteran. Hvis man, som jeg, har et veterankort, kan man komme ind til halv pris, og der er early bird-billeter, hvis man er tidligt ude, så det kan blive usandsynligt billigt.

Det musikalske aspekt af Engage kan vel nok betegnes som noget ukontroversielt, med navne som Sort Sol, Mads Langer, KrebsFalch, Dúné og Magtens Korridorer på plakaten. Der er noget for den lidt ældre og brede “almindelige” smag, og det er pæne, middelstore, etablerede navne, der har deres bedste år bag sig, men det er vel også et af de store problemer med netop denne type festival. Den er ikke funderet i musik, men derimod hvor mange penge, man kan samle ind til et givent formål.

Jeg er ikke i gang med at svine tiltaget til, men jeg er derimod en smule skuffet over, at man laver en gammelmandsudgave af Grøn Koncert. Jeppe Michael Jensen, hovedarrangør og idémand bag festivalen, virker som en usandsynligt behagelig person, der helt sikkert kun har de bedste intentioner med sig, for jeg har svært ved at se, hvordan dette arrangement skulle give mulighed for at tjene store penge ind til bagmændene, medmindre ølpriserne er helt hen i vejret. Det er også et logisk valg at invitere den “gamle” garde af musikere, for veteraner er en meget broget flok af mennesker.

I de seneste 24 år har Danmark haft 40.000 soldater i missioner rundt omkring i verden, og uden at lave nogen som helst form for informationssøgning, så vil jeg gætte på at langt de fleste af disse er på den voksne side af 30 år, og deres nuværende beskæftigelse er næsten umulig at forudsige. Fra min egen omgangskreds fra Hæren kan jeg bevidne, at jeg har kammerater i ledende stillinger i Mærsk, andre, der arbejder som lagerfolk i IKEA, bistandsklienter, der slås med alvorlige psykiske problemer og sidst mig selv, som er studerende på humaniora. Derfor er det selvfølgelig også et meget fornuftigt valg at invitere en stribe musikere, der ikke tilhører den fremadstormende, nye skare af bands, men derimod er solide live og har været spillet massivt på P3, som er en af de få radiostationer, jeg ved har været tilgængelig i alle missionsområderne.

Min respekt går ud til de musikere, der kommer og spiller d. 27 maj på Refshaleøen, for de fleste af dem spiller nok til vennepriser, og det er et fremragende tiltag for de mange udsendte, der ikke har fået den fornødne støtte efter hjemsendelse, eller bare har et par ting, de gerne vil tale igennem med en anden, der har befundet sig i en lignende situation. Samtidig giver det også mulighed for, at den almindelige borger kan stille en række spørgsmål til en vidende person i de meeting points, der er blevet lovet opstillet, hvor man kan få sig en snak med en veteran.

Nu har jeg så også brokket mig tilstrækkeligt over, at det hele ikke falder i min smag, og så må jeg lige få afsluttet med noget positivt, for at få “ros-ris-ros”-modellen til at passe. Det er fedt, at der bliver taget hånd om veteraner i Danmark, for der er mange derude, som ikke er kommet hjem som de samme mennesker, og den håndsrækning, der finder sted med dette arrangement, kan måske være med til at give en reel betydning for det at være veteran i Danmark anno 2017. Samtidig kan det også give mulighed for et fællesskab, der ikke er bundet fast på væresteder eller andre kommunalt forankrede initiativer.

Engage virker som et godt tiltag, startet af sympatiske mennesker med et godt formål og der er masser af andre positive takter i oplægget til denne fejring af veteraner, som forhåbentlig ikke drukner i floskler fra politikere og andre mennesker, der ønsker at drage fordel af arrangementet.

Til en standardbilletpris omkring de 300 kroner har jeg svært ved at se mig selv blive væk fra dette arrangement, men jeg falder heller ikke i svime over det. Jeg håber på en hyggelig dag, hvor jeg kan få genset nogle af mine gamle kammerater, som man får set yderst sjældent, hvis jeg kan få lokket dem med. Nogle gange er det også alt rigeligt.

Køb billetter til Engage festivalen HER.

Se også

Paledusk og Thornhill kæmpede bravt i Pumpehuset

Torsdag aften var der udsolgt metalbrag i Pumpehuset, hvor fire bands fra tre kontinenter leverede smæk for skillingen. Paledusk, Thornhill, Silent Planet stod alle på plakaten under hovednavnet Polaris, og normalt ville vi blot bringe en anmeldelse af sidstnævnte, men denne gang har vi valgt en anden retning.

Botch satte dobbelt streg under facit i Lille Vega

De amerikanske ikoner sang onsdag aften deres svanesang i Lille Vega. Bandet som definerede en genre før de gik i opløsning i 2002, beviste på overbevisende vis hvorfor de fortjener deres plads blandt de bedste bands i musikhistorien. Denne anmeldelse er til dem som ikke kunne opleve koncerten selv, da alle som var til stede, allerede ved præcis hvor fabelagtig en aften det var.

The 1975 – Fremstillet, opstillet og velspillet

Søndag aften var det blevet KB Hallens tur til at tage imod de engelske poprockere i The 1975. Bandet med den karismatiske frontmand Matty Healy er kendt for deres energiske koncerter og Healys kontroversielle udtalelser på og udenfor scenen. Aftenens koncert var for længst udsolgt, publikum stod klar, både på musikken og i særdeleshed Healy, men da tæppet gik ned, manglede der alligevel noget.

Niall Horan delte kærlighed ud i København

Grundet fotorestriktioner måtte Poplish ikke medbringe egen fotograf til...
spot_img
Jonas Uri
Jonas Uri
Amatørmusiker og begejstret musiklytter gennem mere end 15 år. Hvis det har en rytme er jeg glad, hvis den er synkoperet, er jeg gladere. Spiller selv pop til rock. Hører rock til meget mørk metal. \m/

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her