Bring Me The Horizon ejede Falconer Salen søndag aften. Der var moshpits og fællessang, og så kan man næsten ikke bede om mere. Det er kun et spørgsmål om tid før de vender tilbage til Danmark. Og det må helst ikke være for lang tid. 

Jeg har tidligere proklameret hvad der skal til for at en metalkoncert er rigtig god. Jeg skal have tæsk, helst knockoutes.

Så når jeg, dagen derpå, ligger vandret og er helt mørbanket – uden at have indtaget alkohol dagen forinden, så tyder alt på, at jeg har været til en formidabel metalkoncert.

Og det var jeg også. For Bring Me The Horizons optræden i Falconer Salen søndag aften, var en af de bedste koncerter jeg har været til i lang tid. Og da jeg af natur er meget kritisk anlagt, så må jeg bare ligge mig fladt ned og bare underkaste mig bandet fra Sheffields evne til at levere show. Et show, hvis lige jeg ikke har set i 2016.

Bedste venner med publikum

Som band har man formået at udnytte de muligheder der er, når man tager sin musik med på tour. Der er klar idé bag hvordan hvert nummer skal leveres. Skal det sparkes i gang med det samme, eller skal publikums nysgerrighed pirres lidt inden. Det skaber en relation mellem publikum og band. Det føles som at Oliver Sykes, der indiskutabelt er den bærende kraft bag BMTH’s liveoptræden, er nede i pitten med publikum.

Hvis jeg skal kritisere noget ved gårsdagens optræden, så er det at Sykes måske fylder for meget. Han efterlader ikke meget plads til de andre medlemmer i bandet. Vi fik en enkelt guitarsolo, én mere havde ikke været forfærdeligt. Men det er også det eneste man kunne sætte en finger på.

De åbnede stedet op

De kunne ikke fylde Falconer, men det gjorde heller ikke noget. For så var der mere plads til at åbne stedet op. Moshpits var ingen mangelvare, og sjældent har jeg set så mange mennesker være så glade for at blive væltet omkuld. Hvilket kun kan tilskrives, at bandet var allestedsnærværende.

Samspillet mellem det visuelle, i form af lys og billeder, og musikken gjorde at hvert nummer blev gjort til deres helt egen. Den bærende lyrik bliver publikum givet, som var man på kareoke bar. Hvilket blot betyder, at bandet har nemmere ved at fastholde publikum i koncerten. Og til tider føltes det også som publikum bare kunne have overtaget al sang helt selv.

Opsummering

Min oplevelse med Bring Me The Horizon i går, kan koges ned til dette. Jeg hørmer stadig af sved, jeg har ondt i muskler som kun bruges i moshpits og jeg har allerede lyst til en aften mere i selskab med drengene fra Sheffield. Og til Sykes, du holder en herlig fødselsdagsfest, tillykke igen.

Bring Me The Horizon, Falconer Salen

Foto: Martin Kleisberg

Se alle billederne fra koncerten HER.