Den unge Adam Daniel er ude med videoen til sin nye single “Tænder På Dig”, som udkom d. 19. august. På singlen har Adam Daniel, ligesom på forrige udgivelse, arbejdet tæt sammen med nogle af de bedste danske musikere om at skabe nummeret her, som har elementer af både pop og R&B.

Med denne single har Adam Daniel sat kurs direkte mod stjernetoppen, og der er ingen tvivl om, at det er en kommende superstjerne, vi har at gøre med.

For 3 måneder siden udgav Adam Daniel efter et par års pause sin single “Ik’ Den Samme”, som han efterfølgende bl.a. optrådte med på dette års Skive Festival, på Train da han var opvarmningsact for amerikanske Jeremih og på Vi Unges SommerCamps i hhv. Nykøbing Sjælland og Kolding.

Adam Daniel er kun 18 år, men allerede som 16-årig udgav han sin første single, der sendte ham ud at spille på scener i hele landet. Fanskaren voksede sig hurtigt stor, og i dag har Adam Daniel bl.a. intet mindre end 13.000 følgere på Instagram.

Se musikvideoen her: