Magtens Korridorer feat. Østkyst Hustlers – FÅRK!!

Der var en vildere fest på scenen end i skovbunden til Smukfests sidste stykke tråd, som blev mikset med blues og funk og rap fra 90’erne.

Det rene, glade vanvid udspillede sig sent søndag eftermiddag, mens Smukfest sang på de sidste strofer. To altid dygtige, altid veloplagte bands gik sammen om at lege sig frem til fem ud af fem herfra.

Selvom området omkring Bøgescenerne var det eneste, som havde åbent, og området var proppet med – især – voksne og børn, så var der ikke meget feststemning over de fremmødte. Eller også var de lidt i chok over det show, de fik serveret.

Magtens Korridorer er et af landets allerstørste, når det kommer til at spille live, men i dag var de mere levende end nogensinde. Johan Olsen viste nye vokalske højdepunkter, især til de to bands fælles optræden med Hustlernes ‘Penge Ind På Torsdag’, hvor han kastede noget af et brøl ud, som kom helt nede fra maven. Jeg har set Magtens Korridorer mange gange, men aldrig noget som det der.

Alle var ekstremt levende og legende. Selv verdens mest cool mand, Jazzy H, stod og legede med. Glemte den hårde, cool facade, men beholdt solbrillerne på. Niklas Schneidermann, guitarist i Magtens Korridorer, var som altid livlig og fornøjelig, morsom og spillede som en drøm, men det blev bare toppet af de tre musketerer, som er Østkyst Hustlers.

Det her er meget, meget svært at beskrive. Jeg har bare aldrig oplevet noget lignende og har lyst til at springe skalaen, siden jeg både har givet Magtens og Østkyst Hustlers fem stjerner før. Og jeg blev ekstra sikker i min sag, da jeg hørte kombinationen af ‘Han Får For Lidt’ og ‘Hestevisen’, som jeg længe har drømt om at høre live. Og det hele blev magisk, da Hustlernes udbrud af “hyp, hyp” undervejs fik Johan Olsen til at grine så meget, han glemte at synge med.

Det er sådan nogle oplevelser, som gør festivaler ekstraordinære. Musikken bliver mere levende. Og denne søndag, hvor man lidt har the blues over at skulle hjem fra Bøgeskoven, der var det ekstra magisk.

Magtens Korridorer, Østkyst Hustlers, Smukfest, Bøgescenerne, Smuk16
Foto: Lasse Lagoni

Se alle billederne fra koncerten HER

Se også

Paledusk og Thornhill kæmpede bravt i Pumpehuset

Torsdag aften var der udsolgt metalbrag i Pumpehuset, hvor fire bands fra tre kontinenter leverede smæk for skillingen. Paledusk, Thornhill, Silent Planet stod alle på plakaten under hovednavnet Polaris, og normalt ville vi blot bringe en anmeldelse af sidstnævnte, men denne gang har vi valgt en anden retning.

Botch satte dobbelt streg under facit i Lille Vega

De amerikanske ikoner sang onsdag aften deres svanesang i Lille Vega. Bandet som definerede en genre før de gik i opløsning i 2002, beviste på overbevisende vis hvorfor de fortjener deres plads blandt de bedste bands i musikhistorien. Denne anmeldelse er til dem som ikke kunne opleve koncerten selv, da alle som var til stede, allerede ved præcis hvor fabelagtig en aften det var.

The 1975 – Fremstillet, opstillet og velspillet

Søndag aften var det blevet KB Hallens tur til at tage imod de engelske poprockere i The 1975. Bandet med den karismatiske frontmand Matty Healy er kendt for deres energiske koncerter og Healys kontroversielle udtalelser på og udenfor scenen. Aftenens koncert var for længst udsolgt, publikum stod klar, både på musikken og i særdeleshed Healy, men da tæppet gik ned, manglede der alligevel noget.

Niall Horan delte kærlighed ud i København

Grundet fotorestriktioner måtte Poplish ikke medbringe egen fotograf til...
spot_img
Emmy Musse Mortensen
Emmy Musse Mortensen
Anmelder med hang til tunge beats og intens stemning under liveperformances. Har garanteret dårligere smag end dig.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Det var et klassisk "Fårk, Emmy oplever noget stjernesindssygt og har lyst til at rive sin egen kæbe ud"-moment. Ikke så meget pis. Det var en af de koncerter, hvor folk bagefter vendte sig mod vennerne og råbte "FÅRK! Det var fedt!"Magtens Korridorer feat. Østkyst Hustlers - FÅRK!!