The Minds of 99 – Postpunket perfektion

Med postpunket melankoli, britpoppet sans for de gode melodier og flabet rockattitude, leverede The Minds of 99 et brag af en rockkoncert i Store Vega, der for alvor varsler festivalsæsonens ankomst.

Når man som jeg har været fan af The Minds of 99, siden Det Knud som er død første gang blev spillet på P6 Beat, eller har man fuldt med på bandets Instagram den sidste måneds tid, hvor bandet har spillet koncerter over hele landet på deres Liber Tour, så kan man kun glæde sig til aftenens koncert i et udsolgt Store Vega. Koncerten i aften er nemlig afslutningen på Danmarksturnéen, der har ført bandet fra Frederikshavn til Rønne og udfra billederne på deres Instagram, så er der noget specielt i vente.

Og som forventet skuffer The Minds of 99 ikke. Niels Brandt, The Minds frække gavtyv, entrerer lidt efter kl. 21 scenen i Store Vega i sin karakteristiske bomber-jakke med armene over hovedet og går direkte ud i hovedet på det ventende publikum, der er stimlet sammen foran scenen. Som to duellanter, der ser hinanden an og opildner og indgyder hinanden energi, så er der straks skabt et bånd mellem publikum og Minds. Og med en blanding af alvorlighed a la forsanger Ian Curtis fra postpunklegenderne i Joy Division og rockrebellen Liam Gallaghers selvsikkert og konfrontatoriske attitude, har forsanger Niels Brandt scenen og Vega i sin hule hånd fra første tone.

Vi lytter

Bandet ligger ud med en skarp et-to kombination af Rav og Ma Cherie Bon Bon, og Vega parerer med dans, sang og jubel. Og denne pardans mellem publikum og band fortsætter igennem hele koncerten. Bandet spiller en god blanding af sange fra det selvbetitlede debutalbum og det nyeste album Liber, som efterhånden har et halvt år på bagen. Vi får serveret en cocktail af dansable hits som Barn af min tid og Stjerner på himlen, hvor danseskoene er på overarbejde og stille, eftertænksomme perler som Jeg lytter og Ud af min krop, hvor Niels Brandt synger inderligt og fortryllende, og folk eftertænksomt lytter til rockpoeten. The Minds favner hele spekteret, og med en blanding af postpunket 80’er dysterhed og 90’ernes Brit Pop med sans for de gode melodier og catchy omkvæd, så er koncerten et mesterstykke i dansk rock anno 2016.

Et selvsikkert band

Den ordinære koncert slutter af med et hårdtslående uppercut bestående af de to fremragende rockhymner Det Knud som er død og Fuglebur – og Vega er sendt til tælling. Det er den perfekte afslutning på koncerten, og folk er i ekstase. Eneste kritikpunkt der skal lyde herfra er, at bandet efterfølgende vælger at spille Hjertet følger med og Someone like you som ekstranumre. Der er intet i vejen med de to sange, det er bare ærgerligt, at vi efter den perfekte afslutning på en koncert, får serveret to stille numre, nu hvor alle er klar til at gå ud i det nattemørke København, feste videre og drømme om varme sommernætter på de danske festivaler. Når det så er sagt, så ødelægger det ikke helhedsindtrykket af en koncert, der er knivskarpt udført af et velspillende band med selvtilliden i orden, og musiknumrene til at skabe en fantastisk rock-aften i Store Vega.

The Minds of 99 har siden begyndelsen i 2013 været stilsikre i deres lyd og fremtoning, og fra den spæde start har de med en selvsikkerhed, der sjældent ses hos nye bands, krævet deres plads på den danske rockscene. Og bandet er ikke til at komme udenom. Efter to succesfulde udgivelser, en masse musikpriser og åbningen af Orange Scene på sidste års Roskilde Festival, så er bandet blevet til stjerner på den danske musikhimmel.

Se hele Daniel Nielsens galleri fra koncerten HER

The MInds of 99, VEGA
Foto: Daniel Nielsen

Se også

Paledusk og Thornhill kæmpede bravt i Pumpehuset

Torsdag aften var der udsolgt metalbrag i Pumpehuset, hvor fire bands fra tre kontinenter leverede smæk for skillingen. Paledusk, Thornhill, Silent Planet stod alle på plakaten under hovednavnet Polaris, og normalt ville vi blot bringe en anmeldelse af sidstnævnte, men denne gang har vi valgt en anden retning.

Botch satte dobbelt streg under facit i Lille Vega

De amerikanske ikoner sang onsdag aften deres svanesang i Lille Vega. Bandet som definerede en genre før de gik i opløsning i 2002, beviste på overbevisende vis hvorfor de fortjener deres plads blandt de bedste bands i musikhistorien. Denne anmeldelse er til dem som ikke kunne opleve koncerten selv, da alle som var til stede, allerede ved præcis hvor fabelagtig en aften det var.

The 1975 – Fremstillet, opstillet og velspillet

Søndag aften var det blevet KB Hallens tur til at tage imod de engelske poprockere i The 1975. Bandet med den karismatiske frontmand Matty Healy er kendt for deres energiske koncerter og Healys kontroversielle udtalelser på og udenfor scenen. Aftenens koncert var for længst udsolgt, publikum stod klar, både på musikken og i særdeleshed Healy, men da tæppet gik ned, manglede der alligevel noget.

Niall Horan delte kærlighed ud i København

Grundet fotorestriktioner måtte Poplish ikke medbringe egen fotograf til...
spot_img

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

The Minds of 99 har siden begyndelsen i 2013 været stilsikre i deres lyd og fremtoning, og fra den spæde start, har de med en selvsikkerhed, der sjældent ses hos nye bands, krævet deres plads på den danske rockscene. Og bandet er ikke til at komme udenom. Efter to succesfulde udgivelser, en masse musikpriser og åbningen af Orange scene på sidste års Roskilde Festival, så er bandet blevet til stjerner på den danske musikhimmel.The Minds of 99 - Postpunket perfektion