Vild $mith: Lå på gulvet med brækket arm og ass fucked up

Moses “Vild Ting” Luxhøj, Daniel “Vild Son” Jensen og Esben “Hvidmayn” Iversen, kalder sig til sammen Vild $mith og udgav i mandags deres andet album Straight Fire. Kort tid inden releasen tog vi os en snak med de tre fest- og dameglade herrer om alt fra teksterne på det nye album, til deres egne mest pinlige byture.

Jeres tekster ligger op til at I er meget playboys-agtige. Er I også det?
Moses: Ligger det op til at vi er playboys eller hvad? Haha, det har jeg aldrig tænkt over!
Esben: Jeg tror ikke vi er playboys, vi siger nok bare de ting som mange dudes tænker. Vi har bare ikke noget filter der fortæller os at ”det skal vi ikke sige”. Vi er jo meget inspireret af amerikanske rappere, og man kan slippe afsted med rigtige mange ting på engelsk, men på dansk er det til at forstå og så bliver det hele endnu mere explicit. Men nej, det er ikke noget vi tænker over for det er jo bare sådan vi snakker og vi har jo alle været i ”wifey-gamet” i mange år, så nej det er vi ikke. Men jeg har det også bare svært med playboys, for jeg kommer med det samme til at tænke på Peter Asschenfeldt og sådan er vi straight up ikke, som i overhovedet ikke!

”Gals” eller girls er jo et stort tema på Straight Fire, men hvorfor er de så stor en inspirationskilde?
Esben: Jeg tror (hvilket jeg egentlig er pisse træt af at jeg starter alle sætninger med) det er fordi vi er meget inspireret af hvordan dudes tænker og det er der jo ikke noget nyt i. Men det der er nyt, er at vi tør sige det som dudes tænker. F.eks. ved Røde Læber hvor mange dudes helt sikkert har siddet med en gal og tænkt at hende ville han bare gerne hit’ og hun sidder bare og snakker, så derfor tænker han ”okay jeg er nød til at lade hende snakke”, for det er den eneste måde han kan nå til tredje base. For hvis han går direkte til sagen og spørger om hun vil med hjem så vil hun sige ”Ej ad du er jo bare herre klam”. Så vi beskriver jo faktisk bare spillet og hvordan dudes tænker i byen.
Moses: Men vi tænkte jo heller ikke starten da vi lavede et nyt album at vi skulle have ét gennemgående tema som skulle være gals. Det er bare sket helt naturligt i processen og da vi var færdig med albummet kiggede vi på hinanden og spurgte hinanden om hvad vi egentlig skulle svare hvis nogen spurgte om hvad det handler om og der måtte vi bare konstateret at langt størstedelen handler om gals, så det må vi åbenbart have haft et behov for at komme ud med.

Så man kan ligefrem kalde Jer for whistleblowers omkring den mandlige tankegang i byen?
Daniel: Det kan du jo egentlig godt kalde os.
Moses: Men det er jo ikke fordi vi har ment det som en scorebog hvor vi siger ”hvis du gør sådan her, så laver du damer”.
Esben: Det er jo bare en beskrivelse af hvad vi ser, når vi er ude på klubberne. Men det er jo relationen mellem gals og dudes i byen, det er jo ”spillet”. Og det er dét mange af numrene tager udgangspunkt i. Altså hvordan pigerne griber det helt anderledes an i forhold til hvordan drengene gør.

Det er Jeres andet album og I har stadig Jeres første featuring til gode. Hvordan kan det være I endnu ikke har kastet Jer ud i et samarbejde med andre kunstner i en tid (specielt i Hip-Hoppens verden) hvor det er meget populært?
Esben: Vi har faktisk før fået af vide, at det er det der gør os unik. Altså at vi er en rapgruppe hvor vi selv kan ”synge” et omkvæd med melodier og det er jo mange rappers akilleshæl, altså at de mangler en udefra der kan tage dem et niveau op og det problem har vi heldigvis ikke. Og så kan det være svært at finde en god grund til at have en feature på. Men dermed ikke sagt, at ikke kan ske for vi er åben for idéen, men det skal være med den rigtige artist
Daniel: Og vi er jo heller ikke løbet tør for idéer selv endnu, så vi kan jo lige så godt forsætte alene.

Der bliver på numre som f.eks. ”Ansigt” og ”Det Hva’ Der Sker” rappet om pinlige byture og det med f.eks. at vågne op ved siden af en kvinde som man ikke ved hvad hedder. Men hvad er Jeres egen mest pinlige bytur?
Daniel: Jeg er engang gået kold ude på Christiania, som i fuldstændig, straight up kold. Jeg mistede min yndlingsjakke, jeg mistede mine nøgler, min pung, alt var gone.
Esben: Amen det var helt vildt, han passede out i en sådan grad hvor jeg var ude at lede efter ham og finder en random dude på staden og spørger “yo, har du set en blank dude der var ok fucked up?” hvortil han svarer “yo, dude sidder derhenne sammen med min homie”. Så kommer jeg derhen og dude sidder med hans homie, spørger ham hvad fuck han laver? “Jeg har det rimeligt dårligt”, så vi finder noget vand til ham og jeg ender med at sidde med Daniel selv, og så fylder han bare en flise med bræk. Dude tager jakken af ligger det ovenpå brækket og kort efter brækker han sig igen og ligger sig derefter i det.
Daniel: Det næste jeg så husker da jeg kommer til mig selv igen, er at jeg hopper i en taxa og kommer hjem uden mine nøgler og jakke så jeg ringede til Esben; “Har du set min jakke?”, “Jeg har ikke set din jakke”, “det var min favoritjakke”… Så endte jeg så med at tage hjem til en gal og få husly i stedet.

Moses: Jeg har haft virkelig mange, men en af de mest fucked up det var sidste skoledag i 10. klasse-agtigt og jeg var heeelt stiv, så tænkte “okay jeg trækker lige lidt væk fra festen med to gals” og så satte vi os ud i sådan en skov-agtig lidt derfra for at drikke. Så sad vi derude, drak og hun var fine.
Daniel: Med to gals? Hvad med hende den anden?
Moses: Hun var ikke så fine. Men det næste jeg sådan registrerer er, at jeg vågner op i sådan en hæk fyldt med brændenælder, med mine bukser knappet op, helt blå fingre og jeg kan ikke lukke mine bukser. Så jeg bliver nød til at gå tilbage til det hus der, med opknappede bukser, med hele festen gone, banke på ruden og total bagstiv sige “årh jeg er lige vågnet”. Jeg bliver så hentet af mine forældre, men så et halvt år senere eller sådan noget bliver jeg ringet op derudefra (det skal siges, jeg havde fortalt dem at jeg havde været ude for at plukke jordbær) hvor de siger “vi har lige fundet en pung herude, jeg tror det er din”, så det var så fucked up. Og det var sidste skoledag, alle skulle videre og feste i byen og jeg var bare gået kold i brændenælder.

Esben: Jeg kan huske jeg brækkede armen på min anden dag med glasskår og plaster groet ind i ballen. Så jeg lå på gulvet med brækket arm og ass fucked up, mens alle bare ringede “hvor er du henne?” hvor jeg så bare måtte svare “jeg er nøgen inde i stuen motherfucker”.

Hvad er opskriften så på den vildeste bytur?
Moses & Esben: Den vilde bytur den kan du jo ikke planlægge. Det er jo de impulsive fester der er de fedeste. Det er jo der hvor man starter to dudes og siger jeg skal bare lige have én pilsner, intet andet. Så kommer der lige en af hans veninder over og så kender hun nogen der skal i byen, så tager I med i byen og så går det bare amok!
Daniel: Men skal man endelig namedrop’ nogle ting, så er det nok vigtigt med alkohol, godt vejr og damer. Hvis der endelig skulle være nogle vigtige elementer.

Se også

Paledusk og Thornhill kæmpede bravt i Pumpehuset

Torsdag aften var der udsolgt metalbrag i Pumpehuset, hvor fire bands fra tre kontinenter leverede smæk for skillingen. Paledusk, Thornhill, Silent Planet stod alle på plakaten under hovednavnet Polaris, og normalt ville vi blot bringe en anmeldelse af sidstnævnte, men denne gang har vi valgt en anden retning.

Botch satte dobbelt streg under facit i Lille Vega

De amerikanske ikoner sang onsdag aften deres svanesang i Lille Vega. Bandet som definerede en genre før de gik i opløsning i 2002, beviste på overbevisende vis hvorfor de fortjener deres plads blandt de bedste bands i musikhistorien. Denne anmeldelse er til dem som ikke kunne opleve koncerten selv, da alle som var til stede, allerede ved præcis hvor fabelagtig en aften det var.

The 1975 – Fremstillet, opstillet og velspillet

Søndag aften var det blevet KB Hallens tur til at tage imod de engelske poprockere i The 1975. Bandet med den karismatiske frontmand Matty Healy er kendt for deres energiske koncerter og Healys kontroversielle udtalelser på og udenfor scenen. Aftenens koncert var for længst udsolgt, publikum stod klar, både på musikken og i særdeleshed Healy, men da tæppet gik ned, manglede der alligevel noget.

Niall Horan delte kærlighed ud i København

Grundet fotorestriktioner måtte Poplish ikke medbringe egen fotograf til...
spot_img
Christopher Madsen
Christopher Madsen
Har været en del af Poplish siden begyndelsen i 2012.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her