Alexander Brown i internationalt samarbejde

For Alexander Brown blev en amerikansk TV-serie, en kreativ game changer og begyndelsen på et nyt samarbejde med den internationalt anerkendte sanger, Jack Savoretti. ’Jack In A Box’ er ude nu og videoen har premiere i dag!

Har du også oplevet, at sidde i sofaen og følge din favorit TV-serie, og forelske dig i et stykke musik, som supplerer spændingen i afsnittets mest intense scene eller rammer dig sammen med rulleteksterne?

Det har den danske DJ og producer, Alexander Brown. Og sangen ’Soldiers Eyes’, fra afsnit 2 i femte sæson af ”Sons Of Anarchy”, blev rent kreativt en game changer, som har sendt Brown på en ny og spændende kurs – ind i et nyt samarbejde, med sangeren bag netop ’Soldiers Eyes’. I rulleteksterne fandt Alexander Brown frem til sangerens navn: Jack Savoretti! Grebet af stemningen og en drøm om at lave noget med Savoretti, kontaktede Brown den italiensk-fødte sanger på Facebook. Naivt måske, men Alexander Brown fik svar.

Det er nu et lille års tid siden – og samarbejdet har efterfølgende udviklet sig til en god pulje af sange.

Aliens i Bangkoks gader

Jack Savoretti udgav tidligere i år albummet, ’Written In Scars’, som gik Top 10 på den britiske albumhitliste, og Alexander Browns samarbejde med den anerkendte sangskriver udmønter sig nu i den første officielle udgivelse, som de to har skabt sammen. Sangen hedder ’Jack In A Box’ og her mødes Savoretti’s fængslende vokal og Browns drivende produktion i et perfekt makkerskab. ’Jack In A Box’ er et særdeles iørefaldende bud på, hvordan sommeren 2015 kommer til at lyde.

Singlen følges op af en helt ny video! Skudt en sen nattetime i Bangkoks storby og små obskure handelsgader, følger man tre parkour-udøvende aliens, som i et hæsblæsende tempo elektrificerer bybilledet med deres bevægelser. Se den flotte video, til ’Jack In A Box’:

’Jack In A Box’ er ude i hele Skandinavien nu. Hør singlen lige her.

Alexander Brown

Se også

Paledusk og Thornhill kæmpede bravt i Pumpehuset

Torsdag aften var der udsolgt metalbrag i Pumpehuset, hvor fire bands fra tre kontinenter leverede smæk for skillingen. Paledusk, Thornhill, Silent Planet stod alle på plakaten under hovednavnet Polaris, og normalt ville vi blot bringe en anmeldelse af sidstnævnte, men denne gang har vi valgt en anden retning.

Botch satte dobbelt streg under facit i Lille Vega

De amerikanske ikoner sang onsdag aften deres svanesang i Lille Vega. Bandet som definerede en genre før de gik i opløsning i 2002, beviste på overbevisende vis hvorfor de fortjener deres plads blandt de bedste bands i musikhistorien. Denne anmeldelse er til dem som ikke kunne opleve koncerten selv, da alle som var til stede, allerede ved præcis hvor fabelagtig en aften det var.

The 1975 – Fremstillet, opstillet og velspillet

Søndag aften var det blevet KB Hallens tur til at tage imod de engelske poprockere i The 1975. Bandet med den karismatiske frontmand Matty Healy er kendt for deres energiske koncerter og Healys kontroversielle udtalelser på og udenfor scenen. Aftenens koncert var for længst udsolgt, publikum stod klar, både på musikken og i særdeleshed Healy, men da tæppet gik ned, manglede der alligevel noget.

Niall Horan delte kærlighed ud i København

Grundet fotorestriktioner måtte Poplish ikke medbringe egen fotograf til...
spot_img
Poplish.dk
Poplish.dk
Poplish er drevet af en stor grad af frivillighed, ligesom vi er uafhængige af kunstnere og pladeselskabers økonomiske interesser.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her