Scarlet Pleasure – Lækkert pop og teenagefest i Store VEGA

Der er sket meget, siden den unge R&B-trio for et år siden spillede til en lejlighedsfest på Refshaleøen. I går forvandlede de Store VEGA til et kæmpe teenageværelse med sølvtema og skrigende piger. På balkonens siddepladser var klientellet dog overraskende broget, og som frontfiguren, Emil Goll, konstaterede, tiltrækker de alle generationer lige fra 14-årsalderen.

”Jeg ved ikke med jer drenge. Men jeg får fucking kuldegysninger af det her,” sagde forsangeren, da koncerten begyndte efter halvanden times opvarmning. Der er ikke nogen tvivl om, at drengene på scenen ikke var de eneste, der havde kuldegysninger. Den kække trio havde både styr på deres koreografi, musik og sang, og så var der en fin kontakt til det skrigende publikum, der greb enhver chance for at røre ved Emil Goll, når han klappede de forreste rækker i hænderne.

Det kan godt være, at de deler mange fans med X Factor duoen, Citybois, men de har en vis modenhed, der også får tilskuerne over 30 til at smile og rokke med. Men det var ikke dem, der skreg, når publikum blev spurgt: ”Er i liderlige?! Vi er fucking liderlige her på scenen.”

Som en herre blandt publikum sagde: ”Det er god pop, men jeg ville aldrig stå nede foran og danse med.”

Et stykke inde i koncerten gik der rock og røgkanoner i de unge drenge. En drøm der gik i opfyldelse, som forsangeren sagde efter en vellykket guitarsolo. De kom godt rundt i deres begrænsede udvalg af sange, men havde også et godt 90’er hit med – Say my name med Destiny’s Child. ”A blast from the past, der stadigvæk holder,” som Emil Goll sagde. ”Vores musik er futuremusik, det holder også i 2080,” fastslog han.

Da bandet forlod scenen første gang, manglede de stadigvæk at spille hittet, Under the palm trees. Og efter få minutters klap, råben og skrigen kom de igen på scenen. Emil Goll nu i bar mave og en åben denimjakke, der erstattede sølvjakken, som under det meste af koncerten fungerede som en rekvisit i de rytmiske dansemoves. Med solbriller på og en flaske champagne i hånden, der selvfølgelig skulle poppes udover publikum, afsluttede Scarlet Pleasure en times soul-pop på toppen.

Se også

Paledusk og Thornhill kæmpede bravt i Pumpehuset

Torsdag aften var der udsolgt metalbrag i Pumpehuset, hvor fire bands fra tre kontinenter leverede smæk for skillingen. Paledusk, Thornhill, Silent Planet stod alle på plakaten under hovednavnet Polaris, og normalt ville vi blot bringe en anmeldelse af sidstnævnte, men denne gang har vi valgt en anden retning.

Botch satte dobbelt streg under facit i Lille Vega

De amerikanske ikoner sang onsdag aften deres svanesang i Lille Vega. Bandet som definerede en genre før de gik i opløsning i 2002, beviste på overbevisende vis hvorfor de fortjener deres plads blandt de bedste bands i musikhistorien. Denne anmeldelse er til dem som ikke kunne opleve koncerten selv, da alle som var til stede, allerede ved præcis hvor fabelagtig en aften det var.

The 1975 – Fremstillet, opstillet og velspillet

Søndag aften var det blevet KB Hallens tur til at tage imod de engelske poprockere i The 1975. Bandet med den karismatiske frontmand Matty Healy er kendt for deres energiske koncerter og Healys kontroversielle udtalelser på og udenfor scenen. Aftenens koncert var for længst udsolgt, publikum stod klar, både på musikken og i særdeleshed Healy, men da tæppet gik ned, manglede der alligevel noget.

Niall Horan delte kærlighed ud i København

Grundet fotorestriktioner måtte Poplish ikke medbringe egen fotograf til...
spot_img

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Med solbriller på og en flaske champagne i hånden, der selvfølgelig skulle poppes udover publikum, afsluttede Scarlet Pleasure en times soul-pop på toppen.Scarlet Pleasure - Lækkert pop og teenagefest i Store VEGA