Så er der en ny konkurrence fra os til jer.

Denne gang er der to billetter på højkant til en heldig vinder, der kan få æren af, at invitere sin bedste ven, kæresten, sin mor eller fætter Højben med til koncert med amerikanske Lucius, der spiller i Lille VEGA, lørdag d. 18. oktober 2014 kl. 21.00.

Det eneste du skal gøre er, at smutte forbi selve konkurrencen på Facebook HER, give billedet og siden et like og så ellers vente spændt, til den heldige vinder trækkes tirsdag d. 14. oktober kl. 10.

Læs meget mere om koncerten i Lille VEGA HER.

LUCIUS

Amerikanske Lucius er en tredobbelt cocktail af 60’er vokalharmonier, fængende hooks og danseinficeret percussion.

Sammen med bandets ry for et uimodståeligt liveshow er det ikke svært at forstå, at Rolling Stone Magazine har kaldt dem ”det bedste band som du måske ikke har hørt endnu”. Engelske The Guardian kalder dem for ”Arcade Haim”.