Smukfest for festens skyld – og heldigvis for det

KLUMME: Dette års Smukfest har været meget i vælten grundet kritik af nye tiltag og et halvkedeligt program ifølge kritikerne. Det har arrangørerne selv været ude at kommentere på, hvor de har kaldt årets festival for en udfordring.

Hos Poplish har vi til årets festival anmeldt 23 koncerter – med alt fra upcoming Mendoza og rutinerede D-A-D til internationale navne som Deadmau5 og 50 Cent. En konstatering ved gennemgang af disse er, at kun én koncert – og det var Fiddys – fik én stjerne, hvor resten har været til tre stjerner og opefter.

De danske kunstnere har vist højt niveau og publikum har været glade under koncerterne, som det også nævnes af flere af vores anmeldere.

Det kan diskuteres, om man glemmer, hvad Smukfest egentlig gerne vil, og hvorfor de er anderledes end Roskilde Festival, der sætter meget mere fokus på andre nationaliteter og genrer, end det, som der i Bøgeskoven gerne vil høres af publikum.

Politiken har lavet en artikelserie omkring, hvad der er vigtigst på Smukfest; festen eller musikken. Her spørges der, om hvor meget det gør, at festivalen handler om fællessang og klappen i takt.

Hos Poplishs anmeldere har det ikke gjort noget, at koncerterne er crowdpleasing på højt niveau. Og der er blevet kvitteret med flotte roser til de toptunede danske bands, der alle har skruet en tand ekstra op for at kræse for “smuklingerne”, som festivalen selv kalder deres gæster.

Med tanke på, at gennemsnitsalderen på Smukfest er 29 år, modsat de 24 år på Roskilde, og at meget af festivalen bliver lavet i samarbejde med DRs P3 og P4, så giver det også god mening, at man arbejder med den musik, som de spiller i radioen. Og det er Burhan G, Panamah og Vild $mith.

Man pleaser de ældre publikummer med Johnny Madsen, TV2 og Pet Shop Boys, og for de unge, der gerne vil skeje ud og pleje deres musikalske interesser, de lærer om på YouTube, har vi de internationale DJ-navne samt danske Kato og Kongsted til at starte festen op fra slap.

Mentaliteten er anderledes i forhold til på Roskilde, hvor man booker flere “lottokuponer”, som anmelderne pænt kaldte 50 Cent i år. De tager nogle chancer og giver hipsterne stådreng på, hvor Danmarks Smukkeste Festival arbejder med, hvad de i mange tilfælde ved, der virker.

Og det glemmer mange anmeldere vist, når de går ind og ser Mads Langer spille de samme sange, som han også fik publikum til at synge med på foran Bøgescenerne sidste år. Vi kvitterer stadig her med tre stjerner og kalder ham for hele Danmarks Mads. Er der noget galt i det?

Festen i Bøgeskoven er og vil altid være for RemouladeDanmark, hvad Roskilde er for musiknørderne og -hipsterne. Og sådan skal det gerne forblive, så længe stjernerne falder i flæng over koncerterne. I sidste ende er det oplevelserne, der tæller.

Poplish vil gerne høre din mening

Hvad synes du om årets festival? Giv gerne din mening til kende i kommentarfeltet herunder.

Se også

Paledusk og Thornhill kæmpede bravt i Pumpehuset

Torsdag aften var der udsolgt metalbrag i Pumpehuset, hvor fire bands fra tre kontinenter leverede smæk for skillingen. Paledusk, Thornhill, Silent Planet stod alle på plakaten under hovednavnet Polaris, og normalt ville vi blot bringe en anmeldelse af sidstnævnte, men denne gang har vi valgt en anden retning.

Botch satte dobbelt streg under facit i Lille Vega

De amerikanske ikoner sang onsdag aften deres svanesang i Lille Vega. Bandet som definerede en genre før de gik i opløsning i 2002, beviste på overbevisende vis hvorfor de fortjener deres plads blandt de bedste bands i musikhistorien. Denne anmeldelse er til dem som ikke kunne opleve koncerten selv, da alle som var til stede, allerede ved præcis hvor fabelagtig en aften det var.

The 1975 – Fremstillet, opstillet og velspillet

Søndag aften var det blevet KB Hallens tur til at tage imod de engelske poprockere i The 1975. Bandet med den karismatiske frontmand Matty Healy er kendt for deres energiske koncerter og Healys kontroversielle udtalelser på og udenfor scenen. Aftenens koncert var for længst udsolgt, publikum stod klar, både på musikken og i særdeleshed Healy, men da tæppet gik ned, manglede der alligevel noget.

Niall Horan delte kærlighed ud i København

Grundet fotorestriktioner måtte Poplish ikke medbringe egen fotograf til...
spot_img
Emmy Musse Mortensen
Emmy Musse Mortensen
Anmelder med hang til tunge beats og intens stemning under liveperformances. Har garanteret dårligere smag end dig.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Redaktionen på Poplish er ikke i tvivl: Det har været en fremragende festival på musiksiden på trods af kritikken af musikprogrammet.Smukfest for festens skyld - og heldigvis for det